THE HUMMINGBIRD ROBOTICS KIT

Om Hummingbird

Hummingbird er et sæt af tekniske komponenter, der tilsammen danner selve softwaren i en robot. Det er op til eleven at sætte komponenterne sammen og programmere dem til bestemte scenarier - f.eks. at robotten skal reagere på lys, lyd eller bevægelse. Herefter designes robottens ydre af forskellige hobbymaterialer som pap, karton og stof. Produktet er udviklet af BirdBrain Technologies, der producerer fleksible løsninger, som skal inspirere til kreativitet og programmering på et niveau, hvor alle kan være med. Hummingbird er beregnet til elever fra 3. klasse og op, men elever helt ned til 8 års-alderen kan også sagtens benytte sættet, selvom det dog bør ske i samarbejde med en voksen for størst udbytte. På grund af de nærmest uendelige muligheder, Hummingbird lægger op til, kan sættet benyttes til alt lige fra de klassiske fysiktimer til sløjd, håndarbejde, billedkunst og historietimerne, ligesom det også kan bruges til almindelige kreative aktiviteter eller til robotcamps.

FORMÅL

Formålet med Hummingbird er at hjælpe elever i en tidlig alder til at forstå hvad udvikling og programmering handler om. Med Hummingbird kan eleverne for alvor kombinere sine kreative evner med fantasien - der er mildest talt ingen grænser for, hvad det kan føre til. Med sættets elektriske komponenter og almindelige hobbymaterialer som eksempelvis pap, lim, karton og stof, kan eleverne kreere sine egne robotter, kinetiske skulpturer og animatronics. Hummingbird skal inspirere elever til at udfolde sig og udvikle sine kreative evner, samtidig med at de lærer om programmering.

CASE

EcoBot

I 7. klasse på Escola Parque, en skole i Rio de Janeiro i Brasilien, fik eleverne til opgave at tænke kritisk og kreativt om hvordan nye teknologier kan påvirke bæredygtighed på et personligt og samfundsmæssigt niveau. Eleverne skulle designe ekspressive robotter, der fortalte en personlig historie, og som samtidig kunne tilskynde andre til at tænke over, hvordan teknologi kan udnytte genstande fra vores naturlige miljø. Alle EcoBots blev således skabt af genbrugsmaterialer. Eleverne blev inddelt i fem samarbejdende produktionshold, der skulle varetage hver deres opgave: - Storyboarding og udseende - Fortælling og historie - Materialer og samling af disse - Programmering - Kvalitetskontrol og demonstration. Der skulle herefter produceres en videopræsentation af robotten, som skulle vises online, og herefter skulle robotten vises for andre studerende, forældre, lærere og personale på skolen. Resultatet var yderst positivt, og alle eleverne var engagerede og motiverede i projektet. Flere af eleverne fik stor interesse for programmering og udvikling, og havde mod på at prøve mere avancerede teknikker af efterfølgende.

SPECIFIKATIONER

Specifikationer følger snarest. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om produktet og dets indhold.

WORKSHOPS

Vi vil altid hjælpe jer godt i gang med Hummingbird. Skulle det have interesse, kan vi tilbyde workshops i samarbejde med højtuddannede eksperter inden for læring, pædagogik og robotteknologi. På den måde kan I få hjælp til at komme i gang med Hummingbird, og blive inspireret til forskellige anvendelsesmuligheder. Dette skal aftales nærmere ved køb af Hummingbird.