Cubelets® Robot Blocks

Om Cubelets®

Cubelets® Robot Blocks er små magnetiske klodser, der kan stables og samles på forskellige måder og tilsammen skabe en helt unik robot. Klodserne er inddelt i tre typer; "føle"-klodser, "handling"-klodser og "tænke"-klodser, som alle er farveinddelt. Herudover er der en batteri-klods, som giver robotten liv. Alle klodserne har enten fem eller seks overflader, der kan forbindes med de andre klodser, så der er nærmest ingen grænser for, hvordan Cubelets® kan sammensættes. Hvis man bare ønsker at udfordre de forskellige muligheder, og finder det sjovt at sammensætte klodserne som de er, kan man sagtens få stor glæde af Cubelets®. Ønsker man derimod en mere avanceret robot, kan man begynde at sammensætte Cubelets® med LEGO®, så man kan skabe mere kreativt udseende robotter. Cubelets® giver eleverne en forståelse for robotteknologi og programmering, men kan med stor fordel også bruges til matematik. Herudover udfordrer det elevernes kreative evner, samtidig med at de lærer at tænke kritisk og logisk for at løse en given problemstilling på en sjov og anderledes måde. Cubelets® er endvidere ideelt til gruppearbejde, hvor eleverne lærer at samarbejde, men kan også sagtens anvendes i individuelt arbejde.

FORMÅL

Formålet med Cubelets® er at give eleverne en forståelse for programmering og robotteknologi, uden at man behøver at have et kendskab til det på forhånd. Ved at udfordre elevernes kreativitet, logik og matematiske evner på en sjov og anderledes måde, ser man ofte en tendens til at flere elever involverer sig og koncentrerer sig meget mere intensivt, samtidig med at de efterfølgende har nemmere ved at huske, hvad de har lært.

CASE

Da Beth Cohen, underviser i Cherry Creek School District i Colorado, begyndte at undervise med Cubelets®, havde hun ikke regnet med, at det blev brugt så meget, eller havde så stor effekt, som det skulle vise sig. Beth var ikke selv en ekspert på robotteknologi, tværtimod var det ret fjernt for hende, men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke er et kriterium for at kunne arbejde med Cubelets®. Hun involverede sig sammen med eleverne, og samarbejdede med dem i at udforske mulighederne med Cubelets®, og lærte hurtigt at mulighederne nærmest er uendelige. Siden Beth begyndte at underise med Cubelets®, har hun brugt det til at introducere 1.-3. klasse til ingeniørfaget, hvor eleverne får til opgave at bygge kartonmodeller af Denver Lufthavn, hvor Cubelets® fungerer som lufthavnstog. 4.-5. klasse udfordres i at opfinde bæredygtige løsninger til relevante samfundsproblemstillinger og forstå historien om "blomsterne og bierne" gennem videnskab, teknologi, matematik og sociale studier. Den mest givende oplevelse ved at bruge Cubelets®, oplevede Beth og hendes kollegaer, da de skulle hjælpe børn med indlæringsproblemer. Ved at bruge små robotter som værktøj, kunne en nonverbal elev nu kommunikere instruktioner til sin nonverbale klassekammerat gennem en "snakke-boks". Klassekammeraten kunne herefter bruge Cubelets® til at lære at spørge om, og beskrive bestemte genstande. Beths konklusion på brugen af Cubelets® til undervisning er ikke til at tage fejl af. Eleverne engagerede sig meget mere i undervisningen, når de kunne få lov til selv at udforske og sidde med problemstillingerne i hænderne, og det resulterede i at eleverne fik nye relationer og en større forståelse for undervisningen. "Glæden ved at opdage noget nyt, er helt utrolig... Det her er lige præcis, hvad læring handler om - det handler om at skabe mirakler hos børnene. Det kan vi gøre gennem teoretisk undervisning, men det er intet, sammenlignet med erfaringer og oplevelser."

SPECIFIKATIONER

Specifikationer følger snarest. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om produktet og dets indhold.

WORKSHOPS

Vi vil altid hjælpe jer godt i gang med Cubelets®. Skulle det have interesse, kan vi tilbyde workshops i samarbejde med højtuddannede eksperter inden for læring, pædagogik og robotteknologi. På den måde kan I få hjælp til at komme i gang med Cubelets®, og blive inspireret til forskellige anvendelsesmuligheder. Dette skal aftales nærmere ved køb af Cubelets® Robot Blocks.