VISION FOR LIV OG LÆRING

Forbedre folks sundhed og uddannelse gennem teknologi

Vi er glade for din interesse i Vivitio, og vi håber, du vil tage dig tid til at læse mere om vores mission. Vi betragter samfundet som individuelle individer, der tilsammen skal danne en sund helhed. Det kræver at vi sikrer fremtidens arbejdskraft, og forbedrer folks levevilkår. Vivitio vil hjælpe vores unge borgere til at stå stærkt i fremtiden, og det vil vi bl.a. ved at sætte fokus på brugen af teknologi på uddannelsesniveau. Samtidig tror vi på, at teknologi kan gøre det motiverende og engagerende at forberede sin livskvalitet for alle. Her på siden finder du vores nuværende udvalg af teknologiske løsninger til uddannelses- og sundhedssektoren.

UDDANNELSE

Airblock

Vi kan garantere dig at Airblock er fuldstændig anderledes fra alle andre droner, du har set! Her får du verdens første modulære og programmérbare drone. Der er bygget af ét hovedmodul og seks dynamiske moduler, der kan sammensættes med magnetiske overflader og kreative idéer. Om din drone skal flyve eller være en luftbåd (på vand eller land), er helt op til dig. Når du har bygget din drone, kan du, med den medfølgende software, programmere den til at bevæge sig lige som du ønsker, og styre den via din smartphone eller tablet. Det bedste af det hele er, at Airblock er lavet af let plastikskum, så på regnvejrsdage kan du flyve med dronen indendørs, uden at ødelægge vægge eller møbler (eller drone), hvis du skulle komme til at styrte ned.

Hummingbird

Hummingbird hjælper elever til at udvikle og programmere sine egne robotter, kinetiske skulpturer og animatronics, ved at samle elektriske komponenter med almindelige materialer som eksempelvis pap og karton. Hummingbird er designet til at inspirere til og muliggøre udviklingen af kreative teknikker og robotter, samt skabe aktiviteter for børn i alderen 8 år og opefter.

Finch

Finch er en lille robot designet til at inspirere og motivere børn og unge til at lære om robotteknologi og programmering. Robotten kan programmeres med mere end 12 forskellige programmeringssprog, inklusive programmiljøer, der er velegnet til børn helt ned til 5-års alderen. Finch indeholder forskellige sensorer som bl.a. temperatur- og lyssensor, en detektor der registrerer forhindringer samt LED-lys, så den kan skifte mellem et hav af forskellige farver. Robotten er et rigtig godt udgangspunkt til børn, der interesserer sig for teknologi, robotter og programmering, da det ikke kræver et forudgående kendskab til det - Finch er intuitiv, og de mange forskellige programmeringssprog gør det nemt at udforske de forskellige muligheder med robotten.

Cubelets

Cubelets® Robot Blocks gør det nemt at engagere børn helt ned til 4års-alderen at bygge og programmere robotter. Ved at sammensætte de forskellige Cubelets® klodser med hinanden, har man mulighed for at skabe sin helt unikke robot. Man behøver hverken at kende til kodning, programmering eller robotteknologi - alt man skal gøre er, at sammensætte klodserne ved hjælp af de magnetiske overflader, resten kommer af sig selv. Ønsker man at gøre det mere avanceret eller unikt, kan man bygge Cubelets® sammen med LEGO® og på den måde skabe hel nye konstruktioner.

BRIXO

BRIXO er byggeklodser, der minder om LEGO®, dog bare mere avancerede. De er krombelagte og indeholder elektriske komponenter i form af bluetooth-styret batteri, en motor, LED-lys og sensorer til lyd, lys og magnetisme. Det er ideelt at benytte BRIXO til uddannelsesbrug, hvor det giver eleverne en god forståelse for teknik og fysik, samtidig med de får udfordret deres kreative side. Klodserne kan sættes sammen på præcis den måde, man ønsker, så længe de danner et elektrisk kredsløb. BRIXO er kompatibelt med LEGO®, og man behøver ikke at have noget kendskab til programmering eller elektriske kredsløb - det hele er intuitivt og nemt at komme i gang med.

Vivitio kunne med stor stolthed sponsorere et sæt Brixo som 1. præmie til Coding Pirates' robotturnering 2017 i Universe. Vinderen blev dermed den første ejer af et Brixo-sæt i Danmark.

SUNDHED

Vivitio vil fremme folks livskvalitet gennem viden, engagement og motivation. Med vores løsninger fokuserer vi på at få brugeren til aktivt at forbedre sin livskvalitet selv. Det skal være både sjovt og lærerigt at leve et sundt og godt liv. Vi kan inden længe offentliggøre vores første produkter til sundhed her på siden.

OM VIVITIO

Vivitio er en dansk virksomhed, stiftet i 2017, af tre unge mænd, der alle har en passion for sundhed, læring og teknologi, samt erfaring fra både robotindustrien og salg til uddannelsessektoren. Med ønsket om at gøre en forskel for samfundet, har vi lagt stor fokus på produkter, der skal inddrage brugeren på en aktiv måde. Vi ser at teknologien får større indflydelse i hverdagen og i erhvervslivet, og vi ønsker derfor at udruste den unge generation til en fremtid, hvor programmering og teknologi er en del af deres hverdag. Samtidig ser vi også en stigende tendens til stress- og fedmerelaterede sygdomme, og her ser vi det som en god mulighed netop at inddrage den teknologiske udvikling, for at nedsætte risikoen for sådanne sygdomme.

Mission

Vivitio forbedrer folks sundhed og uddannelse gennem teknologi.

Vision

Vivitio vil skabe bedre muligheder for at motivere børn og unge til læring gennem teknologisk leg på uddannelsesniveau. Vivitio vil med teknologiske løsninger fremme motivationen til engagement og handling, der fører til øget livskvalitet.

KONTAKT VIVITIO

Virksomhedsinformation

Vivitio IVS   Kristiansdals Allé 20 5250 Odense SV Tlf: 20 20 28 18 E-mail: contact@vivitio.com   Terms and conditions